Verdens sprog og sprogsammenligning

Jeg interesserer mig for verdens sprog og sprogsammenligning

Jeg hedder Marc og er lærer på IA Sprog. Måske kender I mig fra udtaleværkstederne, hvor jeg snakker om trykgrupper, bløde d’er og vokaler.

Jeg interesserer mig meget for verdens sprog, og når jeg underviser, spørger jeg altid mine kursister hvad deres modersmål er. Det er nemlig sjovt at sammenligne vores forskellige sprog og finde ud af hvor ens de nogle gange er – og hvor forskellige de andre gange er.

Et sprog der kun tales af 150 personer

I januar var jeg sammen med to andre lingvister i Mexico for at studere et sprog, hvor de fleste ting er meget forskellige fra dansk. Sproget hedder Acazulco otomí, eller på sproget selv yühü, og det tales kun i én lille landsby – af kun 150 personer hos landsbyens ældste generation! Nogle børnebørn kan derfor ikke forstå det sprog deres bedsteforældre taler. For nogle år siden havde sproget ikke engang noget skriftsprog.

Vores projekt i landsbyen har været at arbejde med at udvikle et skriftsprog, så man kan skrive sproget ned. Når man kan skrive sproget ned, så kan man også lave undervisningsmaterialer, og på den måde kan landsbyens yngre generationer lære deres bedsteforældres sprog. Sproget er i fare for at uddø, og derfor er vi interesserede i at beskrive så meget af sproget som muligt, for alle verdens sprog har deres egen måde at se og beskrive verden på.

Verbalendelser gør tal til verber, og verber kan bøjes i retninger

I sprog som er tæt på dansk, som f.eks. tysk, svensk og engelsk, fungerer tingene næsten på samme måde. Vi bøjer verber i bl.a. tid (f.eks. nutid spiser og datid spiste) og måde (f.eks. imperativ spis! og infinitiv spise), vi bøjer substantiver i tal (singularis bog og pluralis bøger) og bestemthed (bog vs. bogen), og vi gradbøjer adjektiver (pæn – pænere – pænest). På Acazulco otomí er alting lidt anderledes og lidt mere fleksibelt. Her kan et tal let og elegant blive til et verbum, hvis man bare sætter verbalendelser på. Og udover de måder at bøje verber på som vi kender på dansk, så kan man også bøje verber i retning. Hvis vi bøjer tallet 3, hyü, som verbum, så kan vi bøje det i f.eks. 1. person pluralis, d-…-ga’mbe, og så i retning væk med et lille -ar-. Så får vi verbet darhyüga’mbe, der cirka betyder ‘vi var tre der tog af sted’. Vi kan også bytte retning væk, -ar-, ud med retning mod, -u-, og så får vi verbet duhyüga’mbe: ‘Vi var tre der ankom’.

Der er altid skov når der er bjerg

Når et sprog kun tales ét sted, så afspejler det miljøet det befinder sig i på en meget specifik måde. Rundt om landsbyen er der bjerge, og på alle bjergene er der skov. Derfor findes der kun ét ord, xöntho̱, der både betyder ‘skov’ og ‘bjerg’, for der er altid bjerg når der er skov, og der er altid skov når der er bjerg.

Underviser på IA Sprog Marc Volhardt

 

Det er også klart, at landskabet er vigtigt i sproget, når man ser på hvordan man hilser på hinanden. Når man går rundt i landsbyen, går man altid opad eller nedad, fordi landsbyen ligger på en skråning. Som almindelig hilsen spørger man derfor ikke hvordan nogen har det, som vi gør på f.eks. dansk, Hvordan går det? på engelsk How are you? og på spansk ¿Cómo está?

I stedet spørger man hinanden hvor man er på vej hen, Ǎbu̱ gi mbǎ? Så kan man svare, at man er på vej opad, Gi mbǎga ‘a rí gwani, eller på vej nedad, Gi mbǎga ‘a rí thót’i.

Ginzngwa ntxüdi ‘a ískula! Det betyder ’Vi ses på skolen!’