Typiske sprogfejl på dansk

Typiske sprogfejl på dansk

I England er der en mand, der går rundt om natten og retter sprogfejl på skilte. Det er måske at gå over stregen – men skal man lade være med at påpege folks sprogfejl? Er et korrekt sprog vigtigt? Og hvad er så ’korrekt?’

I Danmark har vi Dansk Sprognævn til at kaste lys over dette. De beskæftiger sig med det danske sprogs brug og udvikling. De fastlægger den danske retskrivning og registrerer nye ord, samt oplyser om nye stavemåder eller betydninger.

Inspireret af deres website, sproget.dk, er her en liste over nogle typiske sprogfejl og faldgruber i det danske sprog.

Ét eller flere ord

Sammensatte ord er en kategori der driller mange. På engelsk skrives sammensatte ord ofte i to ord, hvilket måske er årsagen til at mange skriver web redaktør i stedet for det korrekte webredaktør. Reglen er nemlig at sammensatte ord på dansk skal skrives i ét ord. I visse tilfælde kan betydningen helt ændres, alt efter om det skrives i ét eller to ord, eksempelvis:

  • En dansklærer (en person der underviser i dansk)
  • En dansk lærer (en lærer der er af dansk herkomst)

Nutids-r

Et af de største staveproblemer danskere har, er nutids-r. Mange danskere udelader enten ’r’ på udsagnsordet i nutid: Jeg spise nu, eller de tilføjer ’r’, når det ikke skal være der: Jeg vil spiser nu. 

Den korrekte form er henholdsvis jeg spiser nu, og jeg vil spise nu.

En huskeregel er, hvis du kan sætte jeg foran udsagnsordet – så skal du skrive ’r’. Hvis du kan sætte ’at’ foran udsagnsordet, så skal du ikke skrive ’r’.

IA Sprog om typiske sprogfejl
Endelsen der så tit bliver glemt – nutids-r

Endelserne -ende og -ene

På dansk udtales ’d’ i –ende ikke, og derfor er det svært for mange at høre forskel. Det er ordklassen der bestemmer: Er det et udsagnsord eller et navneord? Udsagnsord har endelsen –ende i lang tillægsform: Han kom løbende i parken. Og hvis der er tale om et navneord i flertal, så er det endelsen -ene: Han deltog i løbene i parken.

Får eller for?

Får og for ligner hinanden i udtale, og derfor volder de mange problemer. Får er udsagnsordet at få i nutid. For kan både være et bindeord, et forholdsord eller et biord. En god huskeregel er, at hvis man kan sætte må få ind i stedet for får, så er får det rigtige ord.

For eksempel: Du får min jakke, hvis du vil. (Du må få min jakke, hvis du vil.)

Hans, hendes eller sin?

Her er ikke entydigt tale om en sproglig fejl, da det på nogle danske dialekter ikke betragtes som en fejl at bruge hans/hendes i stedet for sin.

Så reglerne for brugen af hans/hendes og sin gælder rigsdansk. Man skal bruge sin, når den der ejer noget er subjekt i sætningen. Man kan også sige, at hvis sætningen fungerer med egen, så skal man bruge sin:

  • Pigen tog sin kjole på = pigen tog sin egen kjole på.
  • Pigen tog hendes kjole på = pigen tog en anden piges kjole på.

Ligge eller lægge?

Ligge og lægge ligger udtalemæssigt meget tæt op ad hinanden, og en del danskere blander ordene sammen på skrift.

Ligge er når noget ligger stille, mens lægge er en bevægelse. Det kan også udtrykkes som, at lægge er handlingen/bevægelsen og ligge er resultatet af den handling/bevægelse.

For eksempel: Jeg lægger bogen på bordet. Bogen ligger på bordet. Altså, bogen ligger på bordet som resultat af, at jeg lægger den der.

Pendulord

De såkaldte pendulord er ord, der har udviklet sig til at have to modsatrettede betydninger. Ord der ændrer betydning har altid eksisteret, og her er der ofte tale om et generationsskifte. Så hvad ordet betyder for en person, vil ofte afhænge af vedkommendes alder.

Derfor vil det også være til diskussion, om der er tale om en reel sprogfejl, da disse ord kan have flere officielle betydninger.

Et af de mest omdiskuterede eksempler på et pendulord er en bjørnetjeneste.

Før betød at gøre nogen en bjørnetjeneste at gøre nogen en tjeneste, som ikke ville gavne dem. Nu kan udtrykket også betyde, at gøre nogen en stor tjeneste – altså noget der vil gavne dem.

Et andet eksempel er patetisk, der tidligere betød højtidelig, men nu også bruges i betydningen ynkelig.

Typiske sprogfejl pendulord
Bjørnetjeneste er et pendulord og har nu to modsatrettede betydninger

Ja, ja, så længe I forstå mig …

Nogle danskere går ikke så højt op i retstavning og brug af korrekte udtryk, mens andre i høj grad mener at man skal bekæmpe sproglige fejl, alternative stavemåder og nye betydninger.

Men gør lige jer selv den bjørnetjeneste at kigge en ekstra gang på hvad I skriver. I ved hvad jeg mener.

Kilder:
https://www.bro-blog.dk/?p=3956
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/typiske-problemer
www.dsn.dk