Julie pratar svenska – at tale et skandinavisk sprog som fremmedsprog

Julie pratar svenska – at tale et skandinavisk sprog som fremmedsprog

Når vi lærere på IA Sprog ikke står og underviser jer i inversion og det bløde d, så taler vi tilsammen utroligt mange fremmedsprog.

Nogle lærere taler sprog der er helt forskellige fra dansk, mens danskere allerede kan forstå nogle af fremmedsprogene uden at have lært dem. Men kan man så overhovedet kalde dem fremmedsprog? Lærer på IA Sprog Julie Roesen fortæller her lidt om sine erfaringer med at lære og kunne tale nabosproget svensk.

Hørte svensk i barndomshjemmet

Allerede i barndommen i 1970’erne hørte Julie svensk; hendes mor oversatte svenske viser, og de så ofte svenske kanaler i fjernsynet og hørte svensk musik i radioen, og så har hun boet i Sverige i 5 år.

“Jeg lærer meget med ørerne,” siger Julie, “Først lærer jeg hvordan et sprog lyder, og bagefter lærer jeg resten af grammatikken. Da jeg engang skulle på feriekoloni i Sverige, bestemte jeg mig for simpelthen at tale svensk, og så gjorde jeg det så godt jeg kunne.”

Hvordan er det at lære et andet skandinavisk sprog som fremmedsprog?

Det er både en fordel og en ulempe at svensk ligger så tæt på dansk. Mange danskere tror at det er meget let at lære svensk, fordi vi allerede kan forstå svensk uden rigtig at have fået undervisning i det, men måske netop derfor er der mange der bliver overraskede over hvor svært det kan være. Det at svensk ligger så tæt på dansk er måske grunden til at så mange undervurderer hvor meget man egentlig skal øve sig for at komme til at tale godt – og korrekt – svensk.

“Selvfølgelig har man en stor fordel som dansker fordi strukturen i svensk og de fleste ord er næsten de samme som på dansk”, siger Julie og fortsætter: “Men man må ikke tro det er alt for let, for så kan man komme til at ende med at tale sådan halvt svensk og halvt dansk. Man må tage hvert ord for sig og koncentrere sig om den rigtige grammatik og den korrekte svenske udtale.”

“Hvis jeg ikke talte svensk, så ville jeg ikke føle at jeg kunne kommunikere helt perfekt når jeg er i Sverige, også selvom man ofte bare kan tale dansk. På dén måde er svensk virkelig et fremmedsprog selvom det ligner dansk så meget. Der er stadig nogle ting, der kan være svære, f.eks. har jeg nogle gange svært ved at huske om der skal være -er eller -ar, når man bøjer et verbum i nutid.”

På dansk er den eneste vokal i grammatiske endelser e, men på svensk kan man have tre vokaler: a, e og o, som växlar, besöker og skolor hvor dansk har ‘veksler, besøger, skoler’.

Julie taler overbevisende flydende svensk, men hun synes dog stadig der er nogle ting som kan være svære.

“De svenske høje vokaler i, y og u lyder anderledes end de danske, og så er de svenske bogstaver b, d og g stemte – det er de ikke på dansk. Derfor er der stor forskel på om man siger skid eller skit (på dansk ‘ski’ eller ‘skid’), og det kan give anledning til nogle sjove misforståelser,” ler Julie.

Hvad får man ud af at kunne tale svensk?

Julie nævner også – noget som mange måske kan genkende fra sig selv – at man er lidt en anden udgave af sig selv når man taler et andet sprog. Når man taler et andet sprog, er det lidt ligesom at spille skuespil og være i en anden rolle. Man bruger nogle andre muskler til at udtale sprogets lyde, man gestikulerer anderledes, og man bliver en del af en anden kulturverden.

Når man lærer et fremmedsprog, så lærer man også at blive denne nye side af sig selv, og dette er måske især vigtigt når det nye sprog er så nært beslægtet med ens modersmål.

For mange danskere er det mærkeligt at skulle lære et sprog som næsten lyder som dansk med en mærkelig udtale og nogle mærkelige ord, så på en måde kan det måske være endnu sværere at lære et nærtbeslægtet sprog end et sprog som er helt forskelligt fra dansk. Så er det vigtigt virkelig bare at lade sig glide ind i den svenske udgave af sig selv.

“Man skal ikke tænke på det som dansk der skal laves lidt om på, men som et rigtigt fremmedsprog med nogle fordele”, fastslår Julie.

Jeg spørger hvordan Julies svenske personlighed er, hvortil hun svarer: “Jeg tror min svenske udgave af mig selv er lidt venligere og blødere, ikke så skarp,” griner hun.

 

Julie underviser i dansk som andetsprog blandt andet på Metro. Her er et lille klip med Julie der har byttet rolle med en af sine kursister.