Pige til Studieprøven

Studieprøven
Bliv studieklar

IA Sprog tilbyder undervisning rettet mod Studieprøven som er for udlændinge, der vil søge optagelse på videregående uddannelser eller forbedre deres dansk yderligere efter Prøve i Dansk 3.

Formål

En bestået Studieprøve er en forudsætning for optagelse på en række videregående uddannelser i Danmark. Undervisningens formål er at give dig dansksproglige kompetencer der gør det muligt at gennemføre en videregående uddannelse på dansk. Undervisningens faglige mål er at gøre dig i stand til at ræsonnere, vurdere og argumentere på et højt niveau med baggrund i en dybere indsigt i relevante kultur- og samfundsforhold i Danmark.

Indhold

Du arbejder med aktuelle, autentiske tekster der giver dig relevant viden om det danske samfund. Undervisningen omfatter også målrettet forberedelse til selve prøven. Studieprøven består af test i mundtlig kommunikation, læsning, skriftlig fremstilling og lytning.

Optagelseskrav

For at blive optaget på studieprøveholdet uden optagelsesprøve skal du have bestået Prøve i Dansk 3 med mindst 10, 10 og 10 i karakter. For at komme til optagelsesprøve skal du have bestået Prøve i Dansk 3 med mindst 7, 7 og 7.

Undervisningen ligger typisk to aftener om ugen, hver mødegang er 4 lektioner.

Info

  • Hvem kan deltage?

    Personer der har bestået Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit der giver adgang til direkte optagelse eller til optagelsesprøve.
  • Hvornår er næste holdopstart?

    Januar 2017. Optagelsesprøver afholdes i december 2016.
  • Kontakt og tilmelding

    E-mail John Niewold: john@iasprog.dk
  • Hvor foregår undervisningen?

    På IA Sprog, Vibevej 11
    2400 København NV

Undervisningstider for Studieprøven 2016

Tidspunkter Ugedage
Aften 17.00 - 20.30 Mandag og onsdag

Kom foran i sommerferien med sommerskole på IA Sprog

Vi har 4 ugers sommerskole fra 26. juni til 21. juli 2017. Der er almindelige hold for begyndere og IA Intensiv hold for begyndere og fortsættere. Mandag og onsdag 17.30-21.15 eller tirsdag og torsdag fra 8.30-12.15. Mulighed for værksted på fredagene.

For flere oplysninger og tilmelding – kontakt os på telefon 3888 3233 eller e-mail til info@iasprog.dk