Danskundervisning på FVU - Læsning og Matematik, IA Sprog.

FVU-start, FVU-læsning og FVU-matematik

Du kan bruge FVU til at blive klar til et AMU-kursus eller til at søge ind på en uddannelse – eksempelvis som SOSU-hjælper, pædagogisk assistent, chauffør, butiksmedarbejder, ejendomsinspektør, mekaniker eller kok. For at komme ind på en erhvervsuddannelse skal du have bestået FVU-læsning, trin 4 og FVU-matematik, trin 2.

FVU-start (mundtlig dansk)

FVU-start er for dig der gerne vil blive bedre til at tale og forstå mundtligt dansk. Du er enten i gang med en danskuddannelse eller har afsluttet den – eller du har opbrugt din ret til danskuddannelse. Du kan også være i gang med FVU-læsning.

FVU-start er inddelt i hold med forskellige niveauer. På alle hold arbejder du med ordforråd og det mundtlige sprog rettet mod FVU-læsning, FVU-matematik eller anden uddannelse.

Med en test finder vi ud af hvilket hold der passer til dig. Der er indplaceringstest på skolen to gange om måneden så du kan altid komme til test inden for kort tid.

FVU-læsning

FVU-læsning er for dig der har et godt mundtligt dansk, men ønsker at blive bedre til at skrive og læse sproget. Du er enten i gang med en danskuddannelse eller har afsluttet den – eller du har opbrugt din ret til danskuddannelse.

På alle trin arbejder du med at læse og skrive tekster der handler om danske hverdags- og samfundsforhold. Ved hjælp af autentiske tekster arbejder vi fokuseret med ordforråd, grammatik og stavning.

Der er fire trin på FVU-læsning, og med en test finder vi ud af hvilket trin du skal starte på. Der er indplaceringstest på skolen to gange om måneden så du kan altid komme til test inden for kort tid.

Bestået FVU-læsning trin 3 giver adgang til 9. klasse. Trin 4 giver sammen med bestået FVU-matematik trin 2 adgang til erhvervsskolerne.

FVU-matematik

FVU-matematik er for dig der har et godt mundtligt dansk, men gerne vil tilegne dig basale kundskaber i regning og matematik til brug i hverdagen så du eksempelvis kan komme ind på en uddannelse eller bedre kan hjælpe dine børn med lektierne. Du lærer blandt andet procentregning, statistik og geometri med brug af danske ord og begreber.

FVU-matematik er opdelt i to trin. Ved hjælp af en test afgør vi hvilket trin du skal starte på. Der er indplaceringstest på skolen to gange om måneden så du kan altid komme til test inden for kort tid.

Optagelseskrav til FVU-start

Du skal kunne tale og forstå basalt dansk. Går du på en danskuddannelse, skal du have bestået: Danskuddannelse 1, modul 6 eller Danskuddannelse 2, modul 4 eller Danskuddannelse 3, modul 3.

Optagelseskrav til FVU-læsning og FVU-matematik

Du skal kunne tale og forstå dansk. Går du på en danskuddannelse, skal du have bestået: Danskuddannelse 1, modul 6 eller Danskuddannelse 2, modul 5 eller Danskuddannelse 3,  modul 4.

Kontakt FVU-afdelingen for mere information på tlf.: 4126 4282 eller e-mail: fvu@iasprog.dk.

Info

  • Hvem kan deltage?

    Personer med et godt mundtligt dansk.
    En indplaceringstest afgør hvilket niveau, du skal starte på.
  • Hvornår er næste holdopstart?

    Vi optager nye kursister løbende. Kontakt os for yderligere info.
  • Næste indplaceringstest

    23. november 2017
    7. december 2017
  • Afsluttende prøver

    FVU-start
    FVU-læsning trin 1, 2, 3 og 4.
    FVU-matematik trin 1 og 2.
    Fire gange årligt.
  • Hvor foregår undervisningen?

    Hejrevej 26, 3. sal tv.
    2400 København NV
  • Kontakt FVU

    Tlf.: 4126 4282
    E-mail: fvu@iasprog.dk

Undervisningstider for FVU-start, FVU-læsning og FVU-matematik

Tidspunkter Ugedage
Formiddag 8.30 - 11.30 To gange ugentligt
Eftermiddag 12.30 - 15.30 To gange ugentligt
Aften 17.00 - 20.00 To gange ugentligt
Kontakt os

IA Sprogs egen grammatikbog – Dansk basisgrammatik for udlændinge

Mange grammatikbøger kan være svære at forstå, men Dansk basisgrammatik for udlændinge er skrevet i et enkelt sprog, så også nybegyndere kan bruge den, og den kan bruges både på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.

Læs mere her