Jeg lærer dansk for at skabe relationer → må vi præsentere Harsha

Jeg lærer dansk for at skabe relationer

Må vi præsentere Harsha Reddy fra Indien? Han lærer dansk på arbejdspladsen sammen med en gruppe kolleger. Og selvom arbejdssproget i virksomheden Temenos er engelsk, så er Harsha fuldstændig indstillet på at lære dansk. For som han siger: Det hjælper ham og hans familie med at bygge relationer. 

Danskunderviserne fra IA Sprog kan komme ud til virksomheden og undervise medarbejderne dér – i stedet for omvendt. Harsha har danskundervisning sammen med en gruppe kolleger hver mandag eftermiddag hos Temenos, hvor han arbejder som Senior Business Consultant. Og om aftenen, når hans børn er lagt i seng, sidder han ofte og øver sig på dansk med IA Sprogs digitale læringsplatform.

Vil du også gerne have danskundervisning på arbejdspladsen?

Hvad er fordelen ved at lære dansk, når stort set alle i Danmark taler engelsk?

“Det er vigtigt for mig og min familie at tale dansk. Vi er ikke bare på ferie i Danmark. Vi lever og arbejder her, og vi ønsker at bygge stærke relationer med folk i vores lokalsamfund. De danskere, jeg har mødt, værdsætter virkelig, når man gør sig umage for at tale dansk. Og jeg får et stort, dejligt smil fra folk, når jeg for eksempel bestiller min kaffe på dansk.”

 Hvad er det mest udfordrende ved at lære dansk?

”Det er en helt ny grammatik og en helt ny struktur for mig. Mit modersmål er det indiske sprog kannada, og desuden taler jeg også engelsk. Men selv for sådan en som mig, kræver den danske udtale og grammatik virkelig en ekstra indsats. Men min søn og datter er langt foran mig. De går i børnehave og skole og lærer utroligt hurtigt.”

Hvor længe har du været i Danmark?

“Min familie og jeg har været i Danmark i ét år nu. Vi har altid drømt om at besøge de nordiske lande. At komme her og arbejde for Temenos var en spændende mulighed for at komme til Norden for hele familien. Og det var det rigtige karriereskridt for mig. Vi har planer om at blive her i nogle år.”

Hvad er fordelen ved at lære dansk med IA Sprog?

“Det er en fleksibel måde at lære på. Og så er det rigtig praktisk at få undervisning på arbejdspladsen efter kl. 17. En anden fordel er, at jeg kan lære videre med læringsplatformen i mit eget tempo når det passer mig på mit.iasprog. Som regel logger jeg ind via min telefon eller laptop og giver mig selv noget fokuseret læringstid mellem klokken otte og ti om aftenen.”

Harsha er i gang med at lære dansk på Modul 1 og skal op til sin første rigtige test i foråret 2018.
Efter det planlægger han at fortsætte med at lære dansk på Modul 2. Den danskuddannelse, som tilbydes til nyankomne i Danmark består af fem moduler i alt, og det tager mellem 1 ½ og 3 ½ år at gennemføre den.

Vil du også gerne have danskundervisning på arbejdspladsen?

Kontakt os