Mød Sabina på IA Sprog

Bedre sent end aldrig

Næsten 8 år gik der, inden Sabina begyndte på sprogskole i Danmark. Inden da talte hun slet ikke dansk. Men så ville hun også i gang – bedre sent end aldrig.

Sabina havde haft travlt med at passe børn og være hjemmegående mor, hvor hun ikke havde mulighed for at lære dansk. “Men så ville jeg også i gang”, siger Sabina, “det er vigtigt at lave forskellige ting i livet!”

Ikke nok at tale engelsk

Da Sabina kom til Danmark, troede hun først at det ville være nok at tale engelsk. Det er ikke fordi Sabina ikke var vant til at tale forskellige sprog, for i Indien brugte hun både familiens sprog urdu i hjemmet, statssproget telugu når hun færdedes i lokalsamfundet, og så var hele uddannelses-systemet på engelsk.

Da hun kom til Danmark, opdagede hun hurtigt at de fleste danskere var gode til at tale engelsk. Men hun fik hurtigt en følelse af at det ikke var nok.

“Det var som om der stadig var en distance, selvom vi begge talte engelsk”, bemærker Sabina.

I Danmark har hun fået to børn hvilket har betydet at hun har brugt en del tid på hospitalerne, og når hun talte med sygeplejerskerne på engelsk, kunne hun godt mærke at de helst ville tale dansk. Når Sabina har været på kommunen, har det også føltes vigtigt at kunne tale dansk, for det var bare som om at hun og medarbejderne forstod hinanden meget bedre på dansk. “Det var som om de kunne give mig meget bedre service.”

Mange gode ting ved Danmark man ikke kan tage for givet i Indien

Sabina savner egentlig ikke så mange ting fra Indien, men selvfølgelig savner hun sin familie: “Det er svært ikke lige at kunne tage hen at besøge dem”, siger Sabina, “men heldigvis er teknologien blevet så god at vi let både kan tale sammen og se hinanden hver dag ved hjælp af videoopkald. På den måde ser mine børn også deres bedstemor.”

Når Sabina kokkererer i køkkenet mangler hun aldrig ingredienser: “Jeg kan få alt jeg skal bruge hos vores lokale pakistanske købmand, så det er næsten lige så godt som i Indien. Og jeg har endnu ikke forsøgt at at lave dansk mad, det mangler jeg stadig at prøve”, griner hun.

Sabina og hendes mand savner heller ikke vejret og forureningen. De kommer fra storbyen Hyderabad i det sydlige Indien. “I de seneste år er der sket store klimaforandringer i Indien”, siger Sabina, “og det er næsten umuligt at ånde når der er smog og 45 graders varme om sommeren!”

I Danmark stoler man på hinanden

Hvad oplever du er den største forskel på Danmark og Indien?

“Danmark er et meget sikkert land. Vi kan lade vores børn tage til og fra skole alene uden at være bange for at der skal ske dem noget. Det er vi meget taknemmelige for, for det er ingen selvfølge i Indien. Og så kan man stole på folk. Hvis folk siger noget, så er udgangspunktet at de er ærlige. Det skulle jeg vænne mig til, selvom det er en meget positiv ting. I Indien er det helt almindeligt at folk snyder dig, og man har altid en vis skepsis og skal være god til at gennemskue om folk taler sandt, og det kan ofte gøre kommunikationen kompliceret og langvarig. Det behøver jeg ikke i Danmark.”

Sprog er nøglen til kulturen

I Indien var Sabina lærer i matematik og it. Det vil hun også gerne være i Danmark. Så efter hun har taget PD3 til efteråret, vil hun gerne tage Studieprøven. Herefter vil hun søge om optagelse på læreruddannelsen, så hun igen kan komme i gang med at undervise.

Hendes familie har planlagt at blive i Danmark, alle de tre børn har gået i skole og børnehave i Danmark, og de ser deres fremtid i Danmark. “Men det er vigtigt med sprog”, siger Sabina, og derfor taler de både engelsk og urdu derhjemme, så børnene taler de sprog lige så godt, som de taler dansk.

Engelsk hjælper dem til at kommunikere internationalt på tværs af grænser, og urdu hjælper dem til at forstå forældrenes oprindelse, det er et vindue ind i kulturen. Ligesom dansk gjorde det nemmere for Sabina at forstå tankegangen hos medarbejderne på kommunen i Danmark.