Julen i Danmark

Julen i Danmark

Julen er den mest fejrede højtid i Danmark.

Ordet jul stammer fra det hedenske ord ’yul’, der betyder ’festerne’. Med ’festerne’ menes fester som nordboerne holdt helt tilbage fra 600-tallet. Her fejrede de blandt andet vintersolhverv – de fejrede at dagene blev længere. Det gjorde de ved at tænde bål, drikke en masse alkohol og spise en masse mad.

Vintersolhvervsfesterne

Nogle forskere mener at vintersolhvervsfesterne var i januar, mens andre påstår det var omkring 25. december, altså samme dag som Jesu fødsel.

Omkring 1100-tallet blev julen til en kristen fest i Danmark. Kirken ønskede at julen skulle holdes til ære for Jesu fødsel, og kirkens folk prøvede at ændre ordet ’jul’ til ’Kristmesse’. Dette var lykkedes i England, hvor højtiden blev kaldt ’Christmas’.

Men det lykkedes ikke kirken at få navnet ændret i Danmark. Nordboerne insisterede også stadig på at fejre julen med masser af druk og mad. Det ville kirken også gerne ændre på så den indførte julefreden der skulle vare fra 25. december til 6. januar (helligtrekongersdag).

På den facon er den danske jul en blanding af kristne og hedenske traditioner.

I Danmark er juledagene fra lillejuleaften den 23. december til 2. juledag den 26. december. I modsætning til mange andre lande, har vi den største fejring af julen den 24. december hvor vi holder juleaften.

Julekalenderen

For mange danskere starter juletiden den 1. december hvor der tages hul på julekalenderen.

Julen i DanmarkJulekalenderen i Danmark er flere ting. Der er kalenderlyset som er et stearinlys med tallet 1 øverst og tallet 24 nederst. Tallene markerer dagene fra den 1. til den 24. december. Lyset fungerer som en nedtælling til juleaften: Man tænder lyset hver dag men lader det kun brænde ned til det næste tal.

En julekalender er også et stykke tolags-papir med låger hvor der er en tegning bag hver låge. Man må kun åbne én låge per dag. Det er også populært med julekalendere med hulrum hvor der gemmer sig et lille stykke slik eller chokolade bag hver låge.

Mange børn får også pakkekalender, hvor tålmodige forældre eller bedsteforældre har pakket 24 bittesmå gaver ind til barnet – én til hver morgen.

Og så er der TV-julekalenderen. Det er en tv-serie for børn eller voksne der kører fra den 1. til den 24. december. Temaet er tit en eller anden konflikt der gør at julen er i fare, men det ender altid godt. Nogle TV-julekalendere har opnået kultstatus og genudsendes ofte, for eksempel The Julekalender fra 1991 for voksne og Jul på slottet for børn fra 1986.

Nissen

Nissen er en figur der ses overalt i julen og indgår i den traditionelle julepynt. Nissen var oprindeligt en ’husgud’ der beskyttede huse og gårde. Det var vigtigt at ofre til nissen for at bevare husfreden.

Nissen fik dog senere rollen som julemandens hjælper og blev hermed forbundet til julen. Men idéen om at nissen driller hvis han ikke får sine ofringer, lever videre i traditionen om at stille risengrød til nissen. Så i nogle danske familier er det en juletradition at børnene stiller risengrød til nissen et sted i huset, og ’på magisk vis’ er grøden væk næste dag.

Juletræet

Mange lande der fejrer julen, har også pyntede juletræer. I Danmark har vi en særlig tradition med juletræet: Vi danser nemlig rundt om det juleaften den 24. december.

Reelt set er det ikke så meget at danse men mere at man går rundt om træet hånd i hånd mens man synger. Nogle synger kristne salmer, såsom ’Et barn er født i Betlehem’, mens andre foretrækker julesange der ikke er religiøst betonede, som for eksempel ’På loftet sidder nissen med sin julegrød.’

De danske juletræer er ofte pyntede med guirlander, julekugler, flettede julehjerter og også ofte det danske flag.

Under juletræet lægges gaverne, og i Danmark åbner vi gaverne juleaften den 24. december.

Julemaden

Julen handler i høj grad om mad. Julefrokosten er en stor fest som holdes især i virksomheder hvor der serveres typisk, dansk mad som sild, flæskesteg, frikadeller og rugbrød.

Julefrokoster er også kendte for at folk drikker en del øl og snaps, og det går sjældent stille for sig.

På selve juleaften spiser mange danskere flæskesteg eller andesteg med hvide og brune kartofler, rødkål og brun sovs. Til dessert serveres risalamande, en slags risbudding med hakkede mandler og kirsebærsovs. En velkendt tradition er mandelgaven. Det går ud på at der gemmes én hel mandel i skålen med risalamande. Den der finder mandlen i sin portion – og ikke bider den over – vinder mandelgaven der for eksempel er en æske chokolade eller noget julepynt.

Julen i DanmarkI mange danske hjem bliver der også bagt julesmåkager, såsom pebernødder, brunkager og klejner, samt lavet konfekt. Konfekt er typisk små kugler lavet af marcipan, chokolade, nougat og nødder. Småkagerne og konfekten serveres i løbet af julemåneden eller bruges som små gaver.

Kilder:

https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/ti-ting-du-ikke-vidste-om-de-danske-juletraditioner

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/julens-hedenskab

https://www.dr.dk/ligetil/kultur/julen-det-begyndte-med-vikingerne