Marianne Kabakcı underviser i dansk på IA Sprogi

Türkçeyi arkadaşlarımızdan öğrendim – Jeg lærte tyrkisk af vores venner

IA Sprog er vores speciale at undervise i dansk. Men herudover kan lærerne også forskellige fremmedsprog. Vi har interviewet lærer Marianne Kabakci, der her fortæller om sine erfaringer med sproget tyrkisk.

Hvilket fremmedsprog er det du kan?

Jeg taler tyrkisk. Tyrkisk er et sprog der er meget forskelligt fra dansk, det tilhører en helt anden sprogfamilie, så derfor er der nogle lidt andre udfordringer ved at lære tyrkisk end de europæiske vi oftest lærer i skolen i Danmark.

Tyrkisk er et såkaldt agglutinerende sprog. Det betyder at man har en ordstamme, og så har man en masse endelser man kan sætte bag på ordet, så det ændrer betydning. Derfor kan tyrkiske ord blive meget lange.

Og så har det anderledes vokaler end på dansk. På tyrkisk har man både et i med prik, İi, som i ordet iki, ‘to’, og et i uden prik, Iı, som i ordet mısır, ‘majs’. Det udtales lidt ligesom et u, hvor man smiler.

Hvorfor blev det tyrkisk?

Da jeg var ung, havde min far en fabrik, og i løbet af 1960’erne kom der mange gæstearbejdere fra Tyrkiet og arbejdede på fabrikken. I deres fritid var de tit på besøg hjemme hos os. Det var første gang jeg hørte tyrkisk. Mange af gæstearbejderne blev vores venner, og derfor begyndte jeg at blive interesseret i at lære deres sprog og kultur.

I 1969 fik jeg mulighed for at rejse til en lille landsby i det centrale Tyrkiet. Her delte jeg værelse med nogle børn, og her var der ingen der talte andet end tyrkisk.

Alt var meget anderledes end hjemmefra, det var virkelig et eventyr pludselig at være havnet i så fremmed en verden. I Danmark havde jeg lært at køre traktor i forbindelse med min uddannelse, det var de ret imponerede over at jeg kunne.

Hvordan lærte du det nye sprog?

I løbet af 1970’erne åbnede jeg Danmarks første værested for tyrkere der boede her. Det fungerede som et socialt samlingspunkt, og her lærte jeg meget om Tyrkiet og tyrkisk kultur.

Jeg startede på aftenskole for at lære tyrkisk, så jeg kunne tale med dem der kom på værestedet. I de næste år rejste jeg flere gange til Tyrkiet, og derved lærte jeg mere og mere tyrkisk.

Senere mødte jeg min mand, som først kun talte tyrkisk. Derfor var tyrkisk vores hverdagssprog, vi skrev breve sammen på tyrkisk, og det lærte jeg også meget af. Det er jo helt anderledes at tale et sprog ude i den rigtige verden end inde i et klasselokale. De to ting supplerede hinanden meget godt: Teori i klasselokalet og træning med min mand og på mine rejser.

Hvad har du fået ud af at kunne tale tyrkisk?

Det tyrkiske sprog og arbejdet med mit tyrkiske værested har lært mig at forstå den tyrkiske kultur på en helt speciel måde.

Jeg blev bl.a. introduceret for tyrkisk musik og lærte også at danse mavedans. Første gang jeg hørte tyrkisk musik kunne jeg virkelig ikke lide det, men så lærte jeg lidt mere om det og begyndte at lytte til det.

Jeg elsker tyrkisk folkemusik med saz, som er et strengeinstrument der minder lidt om en guitar. I dag lytter jeg ikke så tit til tyrkisk musik, men det sker at jeg virkelig får lyst til at lytte til det, og så sætter jeg det på.

Ved at have lært tyrkisk kan jeg begå mig på lokalsproget når jeg er på ferie i Tyrkiet, og nogle gange er det også en stor hjælp, hvis kursister her på sprogcentret der taler tyrkisk lige står og mangler et ords betydning – så kan jeg det tyrkiske ord og hjælper dem på den måde.