Kan du klare en jobsamtale på dansk → vi inviterer til workshop

Hjælp – jeg slipper aldrig af med min accent!

Fortvivl ikke. Du kan godt score drømmejobbet, selvom du taler dansk med accent!

Men der er nogle ting du skal være opmærksom på hvis du vil maksimere dine chancer for at få jobbet. Læs her hvad sprogforsker Marta Kirilova har opdaget om jobsamtaler med dansk som andetsprog.

Analyse af bunkevis af jobinterviews

Sprogforskeren Marta Kirilova har analyseret bunkevis af jobinterviews, og hun ved om nogen hvad der sker når nydanskere går til jobsamtale. Mange frygter at blive fravalgt på grund af en sjov udtale eller fremmed accent. Men det sker ikke nødvendigvis.

Til gengæld er det en god idé at øve sig i nogle gode sproglige ’chunks’ og måske endda forberede sig på et par personlige spørgsmål i en professionel sammenhæng. Men frem for alt: Vær ekstra velforberedt. Hvis du tøver og leder efter ordene, kan det koste dig et ellers spændende jobtilbud. Hvorfor og hvordan kommer Marta ind på her.

Nysgerrig? Hør Marta fortælle om sin forskning på IA Sprog onsdag d. 14 marts 2018 kl. 18:30.

Hvis den fremmede accent ikke er problemet, hvad er så?

Marta Kirilova: ”Jeg startede min forskning med at kigge på det sproglige. Men så fandt jeg ud af at accent og udtale ikke er udslagsgivende. Hvis man taler hurtigt og kan gøre sig forståelig, har udtalen ikke så stor betydning.

Det handler derfor ikke så meget om at tale perfekt, men om at ’agere flydende’. Det er måden du optræder på. Accent er i sig selv ikke en forhindring. Et langt større problem er hvis man leder efter ordene og tøver. Det handler også om at fremstå som en troværdig person.

Ansøgere som kan vise at de ’ligner’ arbejdsgiveren, har en fordel: Måske er man glad for at grille eller har en søn der går til fodbold, eller man er begejstret for denne samme ekspert inden for jeres felt. Både det professionelle og det personlige er vigtigt. For både forskningen og erfaringen viser at arbejdsgiveren tilbyder jobbet til en person, man ’svinger’ godt med.”

Jobsamtalen: Er risikoen for afslag anderledes når man har dansk som andetsprog?

Marta Kirilova: ”Der er en særlig risiko fordi vi mennesker automatisk laver en kobling mellem sprog og kompetencer. Desværre er det sådan at hvis du holder pauser og leder efter ord, signalerer det usikkerhed.

Det kan få dig til at fremstå tøvende så intervieweren måske tænker:

’Du taler tøvende. Du er også en tøvende medarbejder.’

Men det er forkert. Bare fordi man taler dansk som andetsprog, betyder det ikke at man er inkompetent. Der findes en opfattelse af at sprog og kompetencer følges ad. Det kunne være relevant for jobs som skribent eller nyhedsoplæser hvor sprog udgør en særlig faglighed. Men det burde ikke gælde på samme måde ved jobs som læge eller ingeniør.”

Hvordan kan man så forberede sig før samtalen?

Marta Kirilova: ”En lidt pudsig ting jeg har opdaget er at man ikke slipper uden om at tale om fritidsaktiviteter og sit private liv. Mange jobsøgende med dansk som andetsprog er overraskede over at de bliver spurgt om deres fritidsaktiviteter i en jobsamtale. De prøver at undgå at tale om det.

Men i Danmark er det vigtigt at fremstå som det vi kalder ’en hel person’. Det skal man måske nok lige vænne sig til. Noget man selv kan gøre er at øve sig i at tale om den slags spørgsmål, selvom man måske selv kan føle at det dybest set ikke har noget med arbejdet at gøre. For det er i de situationer man kan være heldig at knytte et bånd.

”Ah, har du en søn der går til håndbold?” Den slags. Det er netop den slags der kan gøre en overraskende stor positiv forskel.”

Hvad er værd at vide om ’cultural fluency’?

Marta Kirilova: ”’Cultural fluency’er en måde at vise arbejdsgiveren at man ’hører til’ i det kulturelle fællesskab. Men det er noget som skabes i fællesskab under samtalen.

En arbejdsgiver kan også ekskludere kandidaten fra fælleskabet – for eksempel ved at være fordomsfuld. Men når det er sagt, så tyder meget på at de ansøgere som bliver tilbudt et job, behersker en stil eller en tone som ligger meget tæt på noget som danskere kan genkende og føler sig trygge ved: Altså en for form ’cultural fluency’ hvor man signalerer at man er ligestillet. Man er dynamisk, kreativ, reflekterende – måske endda lidt ironisk.

Kan man grine lidt i samtalen og vise at man er en alsidig person, er det en klar fordel. Så snart man udviser underdanighed, giver det bagslag, fordi arbejdsgiveren automatisk tænker: ’Hun kommer fra en kultur, hvor man er meget underdanig. Jeg tror ikke hun vil kunne klare sig her.’

Der efterspørges en form for kulturel lighed som desværre tyder på et ønske om assimilation i den danske kultur. Et af problemerne med at tale om ’cultural fluency’ er at det placerer hele ansvaret på ansøgerne. Vi skal huske at arbejdsgiverne også har et samfundsansvar for at få integrationen til at lykkes.”

Hvad er nyt i forskningen om jobsamtaler med dansk som andetsprog?

Marta Kirilova: ”Jeg har på det seneste opdaget nogle sproglige mønstre og genveje til at klare jobsamtalen godt. Det har vist sig at ansøgere der lige er startet til danskundervisning, godt kan hamle op med mere erfarne kursister.

Især hvis de er gode til at producere det, man kalder ’chunks’ og placere dem de rigtige steder. Mange ’chunks’ har ikke nogen egentlig betydning men de er gode til at skabe forbindelse mellem samtaleparterne.

Nogle eksempler på sådanne ’chunks’ kan være:

  • Det er rigtig svært
  • Helt sikkert
  • Ja, præcis
  • Den er god
  • Nåh – dejligt!
  • Det er spændende
  • Traditioner – det er dejligt
  • Det er helt i orden

Men det handler ikke kun om at være positiv. Det er også i orden at komme med negative statements, så længe man gør det på en afslappet og naturlig facon i form af ’chunks’ placeret de rigtige steder i samtalen:

  • Helt vildt forfærdeligt
  • Vildt irriterende hele tiden

 

Mød en af vores kursister – det største har været at kunne tale dansk til en jobsamtale.