Vi fastholder medarbejderne med danskundervisning

Vi fastholder medarbejderne med danskundervisning

Virksomheden Siteimprove har 33 nationaliteter samlet under ét tag. HR-direktør Gitte Hemmingsen afslører, hvad hun gør for at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. De tilbyder blandt andet danskundervisning i et tæt samarbejde med IA Sprog.

”Vi oplever at der er behov for dansk, selvom vores virksomhedssprog er engelsk. En del af vores ansatte er flyttet hertil permanent. Andre er her blot for en længere periode. Og dem vil vi gerne fastholde så længe vi kan,” forklarer Gitte Hemmingsen, HR-direktør Europa.

Siteimprove hjælper virksomheder over hele verden med ansvarlig og sikker drift af hjemmesider og andre web-applikationer. Blandt andet driver hovedkontoret i København en salgsfunktion som betjener kunder i hele verden. Det er en af grundene til at der er behov for så mange forskellige kulturer og nationaliteter – ikke mindst i salgsteamet.

”Hvis medarbejderne lærer dansk, kan det være de bliver her lidt længere. De slår måske lidt mere rødder. Og så er det jo sådan at relevante tilbud som giver værdi for medarbejderne også styrker virksomheden,” tilføjer Gitte Hemmingsen.

Danskundervisning til dine udenlandske medarbejdere med IA Sprog.

Overraskende stor tilslutning

“For det første blev vi overraskede over den overvældende interesse for danskundervisningen da vi meldte tilbuddet ud i organisationen. Vi håbede at samle et hold men der var faktisk deltagertilslutning nok til tre hold,” fortæller Gitte.

Fordel i rekrutteringskapløbet

“Det har også overrasket os at se hvad danskundervisningen har betydet for vores employer brand. Der er jo altid rift om de gode kandidater. Men vores rekrutteringskonsulenter fortæller mig nu at de kan mærke stor interesse når kandidaterne hører at Siteimprove tilbyder danskundervisning,” afslutter Gitte.

Danskundervisning hos virksomheder

Danskundervisning hos virksomheder starter med en screening af medarbejderne hvor IA Sprog afdækker hvilke deltagere der kan gå på samme hold baseret på deres dansksproglige niveau. IA Sprog afdækker også hvor mange af kursisterne der kan få undervisningen finansieret af deres bopælskommune. Undervisningen ligger typisk efter normal arbejdstid og foregår i et mødelokale hos virksomheden en gang om ugen.

Læs mere om danskundervisning hos virksomheder.