Fire studerende som har birdraget til en guide til det danske sprog

En guide: Hvordan fortsætter man med at bruge sit danske sprog efter gennemført danskuddannelse?

En guide fra internationale studerende, der har erfaringen inde på livet.

”Jeg troede, det ville tage mig 10 måneder at lære flydende dansk, men virkeligheden er en helt anden.”

Denne udtalelse stammer fra en danskstuderende, som for nyligt tog Prøve i Dansk 3, den afsluttende eksamen, når man i Danmark lærer dansk som andetsprog. Mange studerende antager nemlig, at de efter 1-3 års danskundervisning taler flydende dansk. Det er selvfølgelig muligt for nogle, men for langt de fleste tager det længere tid at lære et fremmedsprog, især fordi mange ofte har et krævende studie- og arbejdsliv ved siden af og oveni købet befinder sig i et fremmed land med andre normer og en anden kultur, som man også skal lære at navigere i.

Jeg har talt med Alejandro Gática, Sara Sousa, Verena Knötig og Songxianshi Qiao, fire herboende internationale graduates fra CBS, som har gået til danskundervisning i to til fem år, om deres udfordringer, glæder og frustrationer ved at tale dansk udenfor det trygge rum, som klasselokalet udgør.  Denne samtale er blevet til en todelt guide til såvel internationale som danskere om, hvordan man henholdsvis fortsat lærer dansk, når danskkurset er slut, og hvordan man støtter sine internationale venner og kollegaer, når de taler dansk.

Dansk som et socialt bindeled

Der er mange årsager til, at internationale ønsker at lære dansk: For nogle er det for at forbedre ens muligheder for at få job efter endt uddannelse i Danmark, mens det for andre er et vigtigt redskab til at kunne forstå dansk kultur samt at føle sig som en del af danske fællesskaber, hvad enten de er arbejds-/studiemæssigt eller socialt funderede: 

”Selvom vi taler engelsk på mit arbejde, er de fleste jokes og det sociale på dansk, og man kan derfor let føle sig udenfor eller blot som en tilskuer, hvis man ikke forstår dansk, siger Sara Sousa. Når man er ny i et land, er det vigtigt at føle sig hjemme og som en del af fællesskabet, og dét hjælper dansk med.”

Undervisningsrummet er for mange et sted, hvor man føler sig tryg til at tale dansk med fejl, lege med sproget og stille de sproglige eller kulturelle spørgsmål, som man måske ikke tør stille andre steder. Man føler sig mere fri, fordi stort set alle i klassen er i samme situation, og man ikke er bange for at blive set ned på eller dømt. Men udenfor klasserummet kan usikkerheden og frustrationerne opstå: Tager min chef, mine kollegaer eller studiekammerater mig alvorligt, hvis jeg taler dansk med fejl? Er jeg til besvær for mine venner, når jeg beder dem om at gentage, eller når det tager mig lang tid at formulere mig på dansk?

Denne tvivl kan være stopklodsen for mange, når danskuddannelsen er overstået, og man står med sit diplom i hånden. Det er nemlig ofte dér, mange finder ud af, at de ikke er færdige med at lære sproget, men blot at støttehjulene er væk. 

Så hvad gør man, når man har afsluttet sin danskeksamen og ikke længere har de trygge rammer som et sprogkursus kan tilbyde og man endnu ikke føler sig flydende til dansk? Hvordan håndterer man situationer, hvor danskere skifter over til engelsk, når man som international selv prøver at tale dansk? Hvad kan danskere gøre for at støtte deres internationale venner og kollegaer og hjælpe dem til at føle sig mere inkluderede i danske fællesskaber (hint: tal mindre engelsk)? 

Til danskeren

  • Vær tålmodig og anerkend, at din internationale ven/kollega muligvis føler sig sårbar ved at tale dansk til dig, fordi deres ordforråd endnu ikke er på niveau med dit. Din rolle er derfor i høj grad at være støttende og opmuntrende
  • Spørg ind til og lyt til vedkommendes behov, da de måske kan være anderledes end hvad du forestiller dig: har vedkommende brug for at du taler langsommere eller oversætter, eller ønskes der mere naturlig dansk tale, men fx med mindre dansk slang?
  • Spørg om vedkommende vil gentage sig på dansk i stedet for at sige ”hvad?”, hvis du ikke forstår. 
  • Lyt efter budskabet og fokusér mindre på korrekthedSpørg i stedet dig selv om, hvad vedkommende prøver at sige. Forstår du det stadig ikke, kan du, i stedet for at konstatere at du ikke forstår det, spørge opklarende ”Mener du…?” eller ”Hvad mener du, når du siger X?”
  • Skift ikke til engelsk med mindre vedkommende beder dig om detSæt eventuelt tempoet ned eller brug et mere simpelt sprog.
  • Hvis vedkommende skifter til engelsk, så fortsæt selv med at tale dansk. Det kan i starten virke forvirrende eller måske endda aggressivt, men kan faktisk være en stor hjælp for din internationale ven. 
  • Ret vedkommende, hvis de beder om det, men helst ikke midt i deres taletur, da det kan virke forstyrrende for personen og kan ødelægge samtalens flow. 
  • Hjælp dem på vej, hvis de er ved at gå i stå, fordi de mangler et bestemt ord. 
  • Lad være med at grine af vedkommendes fejl eller lave rødgrød-med-fløde-udtale-jokes. Det kan være sårende og demotiverende og vedkommende har med garanti hørt det mange gange før.  

Til dig, der er ved at lære dansk

  • Tilpas dine egne forventninger til dig selv og dit dansk: 
  • Anerkend processen og dit arbejde med sproget i stedet for kun at se mod slutmåletDet er naturligt at blive frustreret og utålmodig, når man lærer et sprog. Men det er helt normalt, at du ikke taler perfekt dansk endnu. At lære et fremmedsprog som voksen er en lang proces og noget der tager mange år. Jo mere man lærer, desto mere fokuseret bliver man på dét, man endnu ikke ved. Anerkend hvor langt du er nået indtil videre i stedet.
  • Sammenlign ikke dit dansk med andresAlle har forskellige forudsætninger for at lære dansk og ikke to mennesker er ens. Sammenlign kun dig selv med andre, hvis det styrker og motiverer dig i din læring.
  • Forstå at dine danskfærdigheder muligvis er forskellige: Måske er din lytteforståelse og dine læsefærdigheder solide, men samtidig føler du dig måske ikke tryg ved at tale dansk blandt danskere. Brug de færdigheder, du er tryg ved, og supplér op med fx engelsk, i stedet for at gå helt i stå.
  • Se det ikke som et nederlag, at du sommetider taler ”Danglish”. Det er et tegn på, at du lærer, men at du mangler at fylde hullerne ud. Fyld hullerne ud på et andet sprog, men tal dansk resten af tiden. 
  • Definér rammerne og målene for dit sproglige ”læringsrum” og brug det danske i dét rumHvor føler du dig tilpas til at tale dansk? Er det, når du bestiller kaffe på caféen? Eller når du taler med din kollega over frokosten? Eller når du er sammen med dine venner? Hvad er dit ønske for interaktionerne i de rum? Er det fx at kunne fortælle, hvad du har lavet i weekenden, at forstå hvad dine danske kollegaer taler om, eller at svare på en mail på dansk? Arbejd hen imod de mål og ryk de, når du ikke længere er udfordret af dem.
  • Forhandl og genforhandl jævnligt rummet du er i, fx på dit arbejde/studie eller når du er sammen med dine venner.Det er okay at spørge dine kollegaer eller din chef, om de fx vil tale eller skrive til dig på dansk, mens du svarer dem på engelsk. Det kan måske virke unaturligt i starten, men snart bliver det normalt. Genforhandl eksplicit og støt hinanden i processen – mind hinanden om det, hvis jeres “aftale” ændrer sig.
  • Find en ven/kollega/studiekammerat, som du føler dig tryg ved, og tal dansk med vedkommende, når du kan.  
  • Bed dine venner om at rette dig, hvis du ønsker det. Du lærer rigtig meget af at begå sproglige fejl, og det er ikke en svaghed. 
  • Insistér på at tale dansk, også når en dansker svarer dig på engelsk eller sig at du ikke forstår engelskSommetider tror vedkommende, at de gør dig en tjeneste ved at tale engelsk, og det er okay at minde dem om (implicit eller eksplicit), at du faktisk gerne vil fortsætte kommunikationen på dansk. 
  • Spørg dine internationale venner om hvad de gør og udveksl erfaringer.
  • Giv aldrig op! Sproget er en muskel, der hele tiden skal trænes, hvis den ikke skal blive slap. Hvis du i perioder ikke har mulighed for at tale dansk, så brug i stedet tid på at læse eller lytte til dansk. Lidt er også godt!