Kombi-dansk med lørdagsundervisning på Sprogcenter IA

Lørdagshold på Sprogcenter IAOgså i weekenden. Sprogcenter IA’s Kombi-dansk henvender sig til kursister på Danskuddannelse 3, der har travlt med arbejde eller studier i løbet af ugen, og derfor ikke har tid til at møde op til den almindelige dag- eller aftenundervisning.

Undervisningen består af en kombination af klasseundervisning og selvstudie. Kurset kombinerer fordelene ved klasseundervisningen, f.eks. mundtlig interaktion, med selvstudiets fordele som f.eks. fleksibel tilrettelæggelse og individuel sprogtræning.

Metode og indhold
I klasseundervisningen om lørdagen fokuseres der især på mundtlig kommunikation og udtale. Desuden vil underviseren forberede kursisten på de opgaver, der skal arbejdes selvstændigt med i løbet af ugen.

Kursistens selvstændige arbejde omfatter bl.a. lytning, læsning og skriftlig fremstilling. Dette foregår i en hastighed og på et niveau, der er tilpasset den enkelte kursist.

Kombi-dansk anvender et specielt designet undervisningsmateriale, Skolegade, der indeholder:
▪ Film
▪ Lydfiler
▪ IT-programmer
▪ Bøger

Der er lukket for kommentarer.