Kursister lærer Dansk på universitetet Aalborg Universistet

Dansk på universitetet
Lær dansk på dit uddannelsessted

IA Sprog tilbyder danskundervisning til internationale studerende og ansatte på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner efter særlig aftale.

Undervisningen foregår på dit uddannelsessted på tidspunkter, der passer til dit skema, så du kan få sprogundervisningen til at hænge sammen med dit øvrige studie og evt. arbejde.

Der er undervisning en gang om ugen, og du kan deltage i workshops på campus. Desuden får du adgang til Danmarks største onlinelæringsplatform.

Undervisningen følger de mål og den struktur, der er beskrevet i lov om Arbejdsmarkedsrettet dansk og Danskuddannelse 3. Du bliver først tilbudt et 250-timers kursus, Arbejdsmarkedsrettet dansk, som tager fra 6 til 12 måneder. Herefter har du mulighed for at fortsætte på Danskuddannelse 3, som afsluttes med Prøve i Dansk 3.

I den ugentlige undervisning er der fokus på mundtlig kommunikation, udtale og grammatik. Her lærer du hurtigt et grundlæggende dansk, så du kan begå dig på studiet og arbejdspladsen. Ved hjælp af korte autentiske tekster lærer du om det danske samfund og dansk kultur, herunder arbejdspladskultur. Du lærer også at skrive kortere tekster.

Fortsætter du på Danskuddannelse 3, vil du komme til at gå i dybden med det danske sprog og samfund, så du bliver sprogligt og faktuelt rustet til at kunne diskutere aktuelle samfundsrelaterede emner både mundtligt og skriftligt.

IA Sprog tilbyder gratis danskundervisning til voksne udlændinge. Læs mere om hvem der kan få gratis danskundervising.

Info

  • Hvem kan deltage?

    Studerende og ansatte på universiteter og andre uddannelsessteder, der har en aftale med IA Sprog.
  • Undervisningstider

    En gang ugentligt eftermiddag eller aften.
  • Hvornår er næste holdopstart?

    Ved semesterstart (to gange årligt).
  • Afsluttende prøver

    Afsluttes med 'Prøve i Dansk 3' og eventuelt 'Studieprøven'.
  • Hvor foregår undervisningen?

    På uddannelsesstedets campus.
Kontakt os

Et multikulturelt studiemiljø med engagerede kursister fra hele verden

Vores kursister kommer fra hele verden. Det betyder at du på IA Sprog lærer dansk med mange forskellige mennesker som alle knokler for at lære det danske sprog.

Læs artikler om livet på skolen og mød vores kursister