Kursister på Danskuddannelse 3 Classic

Classic 3
Dag- og aftenhold

Classic 3 er for dig, der har en mellemlang eller lang skole-/uddannelsesbaggrund – dvs. minimum 12 års skolegang.

På Classic 3 er du en del af skolens største kursistgruppe. Du kan enten gå tre formiddage om ugen, eller, hvis du arbejder om dagen, to tidlige eller sene aftener. På Classic 3 er der plads til individuel progression, og fokus er på arbejdet i klassen. Her er der, især på dagholdene, tid til at gå i dybden med det sproglige. Du kommer til at arbejde med forskellige emner om hverdag, samfund, kultur samt arbejds- og studieforhold i Danmark.

Du arbejder med sproglige og samfundsorienterede emner – både individuelt, sammen med en makker og i grupper samt på skolens it-værksteder. I det daglige er der fokus på udtale og grammatik. Du lærer at skrive alt fra en e-mail eller en besked til opslagstavlen i din boligforening til en jobansøgning eller et kortere essay om et aktuelt emne i den danske samfundsdebat. Du lærer også at læse og forstå avisartikler og andre faktuelle tekster.

Ved siden af klasseundervisningen har du mulighed for at deltage i vores studieværksteder, hvor du eksempelvis kan træne samtale, forberede dig til en modultest eller få lektiehjælp af en lærer. Du kan være med i en ugentlig udtaleworkshop dag eller aften. Skolen arrangerer også løbende foredrag med interessante personligheder om relevante samfundsmæssige og kulturelle emner. Desuden er der workshops som Karriereguiden, Brug af NemID og Skattesystemet samt teaterbesøg og filmaftener med danske spillefilm.

Classic 3 kan afsluttes med Prøve i Dansk 3.

IA Sprog tilbyder gratis danskundervisning til voksne udlændinge. Læs mere om hvem der kan få gratis danskundervising.

Info

  • Hvem kan deltage?

    Alle med mellemlang eller lang skole-/uddannelsesbaggrund – dvs. minimum 12 års skolegang.
  • Næste holdopstart

    Vi optager nye kursister løbende. Kontakt os for yderligere info.
  • Afsluttende prøver

    Afsluttes med Prøve i Dansk 3 og eventuelt Studieprøven.
  • Hvor foregår undervisningen?

    På IA Sprog, Vibevej 11
    2400 København NV

Undervisningstider for Classic 3

Tidspunkter Ugedage
Morgen 8.30 - 12.00 Tre dage om ugen
Eftermiddag 12.15 - 15.45 Tre dage om ugen
Tidlig aften 16.45 - 20.10 Mandag og onsdag ELLER tirsdag og torsdag
Sen aften 19.00 - 21.30 Mandag og onsdag ELLER tirsdag og torsdag
Modul 5 tidlig afen 16.15 - 19.35
Modul 5 sen aften 18.00 - 21.20
Studieprøven 17.00 - 20.30 Mandag og onsdag
Kontakt os Se alle vores kurser

Et multikulturelt studiemiljø med engagerede kursister fra hele verden

Vores kursister kommer fra hele verden. Det betyder at du på IA Sprog lærer dansk med mange forskellige mennesker som alle knokler for at lære det danske sprog.

Læs artikler om livet på skolen og mød vores kursister